Shopping Cart
Your Cart is Empty
Quantity:
Subtotal
Taxes
Shipping
Total
There was an error with PayPalClick here to try again
CelebrateThank you for your business!You should be receiving an order confirmation from Paypal shortly.Exit Shopping Cart

HIPPOsigne

BALLET

Hold 2ø er nu fyldt op.

Kom og oplev ballettens verden!

Ballet for børn er leg, dans og bevægelse til musik.

Ballet skal først og fremmest være sjov og til glæde for alle.

Vi bevæger os i en verden af ballerinaer, sommerfugle og måske endda farlige dyr.

Vi bruger vores krop og fantasi og danser til klassisk musik og kendte børnesange.

2014 Artikel af Helene Rendtoff

Uddannet fra det Kongelige Teater.

Signe Sørensen underviser hver mandag og onsdag eftermiddag og lørdag formiddag små balletglade børn i Øbrohuset og Indreby Kulturhus.

 I januar 2014 starter en ny sæson op.

Hun har undervist siden 2011 og er uddannet fra det Kongelige Teater, hvor hun var balletelev og balletdanser. Den 34-årige balletdanserinde optræder også som skuespiller, og hun er samtidig i gang med at uddanne sig til coach.

Balletten er udgangspunktet for at have det sjovt.

Hvert enkelt hold har sin egen stemning, og derfor tilpasser Signe undervisningen til holdene fra gang til gang. Hun er fleksibel og erfaren, så hun tager stilling til, hvordan temperamentet er på selve dagen. ”Faktisk kan de være ret vilde nogle gange. Det eneste, der er fast planlagt, er første og sidste trin – alt ind imellem kan variere.” Signe sørger for at have et blik på hvert enkelt barn i rammerne af et fælles niveau og for at give lige delt opmærksomhed og forskellige udfordringer til den enkelte. ”Det skal være fleksibelt - disciplin og strenghed er ikke i fokus, som man ellers kan opleve det på nogle balletskoler. Børene skal lære udvalgte øvelser gennem leg og ved at have det sjovt.”

Fra Svanesøen til barbiesoundtrack.

At bevæge sig til musik er sundt og gennem rytmiske lege, lærer børnene også motorik. Til undervisningen bliver balletbørnene introduceret til klassisk musik som Nøddeknækkeren, Svanesøen og Champagnegaloppen, men Signe bruger også musik fra mere populære børnecd’er som Åh Abe, MGP og barbiefilm. Hun arbejder meget med at skabe en historie, så musik, leg og stemning passer sammen, samtidig er det vigtigt, at børnene kan genkende musikken og at den skaber glæde.

Forældre.

Forældre må godt være til stede i lokalet, indtil børnene føler sig trygge nok til at være der på egen hånd. Men Signe understregner, at det er godt, hvis forældrene på et tidspunkt kan løsrive sig, for så er det lettere at opretholde børnenes koncentration. Der afholdes forældredage ca. hver fjerde gang, således er det muligt at følge børnenes udvikling og følge med på sidelinjen. 

Om Signe Mathilde Sørensen:


Jeg er uddannet professionel balletdanser ved den Kgl. danske Ballet, hvor jeg havde min gang i 11 år.

Her deltog jeg i utallige forestillinger som barn og voksen.

Sidenhen er jeg blevet uddannet skuespiller og danser nu selv bare for sjov.

 Jeg elsker mit arbejde med børn. Og det er mit passionerede ønske, at de glæder og oplevelser, som jeg har haft bliver givet videre.